Melina’s balance/rejse.

Min lange rejse

 

Min rejse startede allerede tilbage I starten af 00’erne. Jeg var ikke klar over det den gang, men jeg havde en indre uro, en stemme i mig der konstant prøvede at fortælle mig, at der måtte være en anden og bedre måde at hjælpe andre på… Jeg arbejdede med regnskab og søgte bevidst at gå lønbogholder vejen for at få mit indre hjælpegen tilfredsstillet – jeg mener, det var jo vigtigt, at hjælpe folk med at få den rigtige løn.

Men det var slet ikke nok, så jeg brugte rigtig meget af min fritid på, at hjælpe venner og veninder med at løse deres problemer. Ja jeg brugte faktisk så meget tid på det, så jeg helt glemte, at jeg også slev godt kunne bruge og følge nogle af mine velmenende råd.

I mange år forsøgte jeg igen og igen, at ”slukke uroen” ved at skifte job og håb at det nye sted og de nye mennesker omkring mig kunne være løsningen. Men der var ingen hjælp/løsning, at hente og det begyndte meget langsom, at gå op for mig, at jeg måske ledet efter roen det forkerte sted! Jeg begyndte at meditere noget som jeg havde prøvet før, men aldrig rigtig taget som et hjælpemiddel. Mere noget som man kunne prøve en dag ved lejlighed.

Det der for alvor ændrede mit liv var første gang jeg prøvede Ansigtszoneterapi. Jeg græd det meste af tiden og syntes slet ikke, at det var rart. Men bagefter – da jeg kom hjem, så kunne jeg mærke effekten af behandlingen, den satte simpelhent gang i en udrensning af al det stress jeg havde samlet sammen over årene. Og dagen efter havde jeg et lyst sind, hvilket var nyt for mig på det tidspunkt, da jeg i årevis havde døjet med negative tanker pga. en masse dårlige oplevelser. Så jeg blev klar over, at det her var noget, som jeg bare var nødt til at vide mere om. Jeg havde selvfølgelig også en vis skepsis, så jeg tænkte ”Jeg prøver det lige en gang eller to mere, for at se om det nu også er så godt” Og det var det, for hver gang blev jeg bare mere let og mere klar på, at der var ting i mit liv – mange ting, som jeg var nødt til at lave om på, for ikke at ryge tilbage i den kuldkælder, som jeg havde gemt mig nede i, i mange år.

I efteråret 2014 blev jeg færdig som Ansigtszoneterapeut – jeg lærte det fra mesteren selv Lone Sørensen som selv har udviklet dette fantastiske behandlingssystem (læs mere omkring AZT her).

Jeg har fundet min egen balance – jeg kan hjælpe andre, hvilket glæder mig og er en stor belønning. Men jeg har også lært, at hjælpe mig selv og finde balance i mit eget liv.

Jeg er klar til, at hjælpe dig, så du finder din.

Skal vi finde din balance?